Klor versus klorid — to forskellige angribere
I daglig tale bruges 'klor' og 'klorid' ofte om hinanden, men for dit fastgørelsesmateriale er forskellen afgørende. Klor (Cl₂) er det desinfektionsmiddel, du doserer. Klorid (Cl⁻) er det, der bliver tilbage i vandet — og det er den egentlige angriber på dit RVS.
Jo mere der doseres, desto mere klorid ophobes der i vandet og i luften ovenover. I intensivt anvendte svømmehaller ser vi kloridkoncentrationer på 250-500 mg/l — langt over, hvad A2-RVS strukturelt kan modstå.
De fire fejlmekanismer, som klorid forårsager
- Grubetæring: små huller i overfladen, der trænger dybt ind.
- Spaltekorrosion: i spalter og under tætninger, hvor der ikke kommer ilt.
- Spændingskorrosion: revnedannelse under trækspænding (se separat blog).
- Galvanisk korrosion: ved kontakt mellem forskellige metaller (RVS-stål-kobber).
Hvorfor 'A4' ikke er det samme som 'sikkert'
Mange installatører antager, at A4 (316/316L) er løsningen. I de fleste industrielle miljøer er det også sandt — A4 er nemlig molybdænholdigt og dermed mere modstandsdygtigt over for klorider. Men i en svømmehal er selv 316L ikke tilstrækkeligt. Først fra 1.4529 (et superaustenitisk RVS) får du en pålidelig buffer til årtiers svømmehalsforhold.
